Keramikerne
Keramikerne
Keramikværkstedet i Ølholm er et af de første værksteder i foreningen.
Værkstedet, der indtil videre har adresse på Vejlevej 75, er et hyggeligt og velindrettet keramikværksted med de faciliteter der er nødvendige for at lave keramik: ovn, pladerulle, 2 drejebænke, div. håndværktøj, ler, glasur m.v.
I værkstedet arbejdes der med alle de teknikker som deltagerne ønsker. Der er ikke undervisning og værkstedet bygger på princippet om, at man hjælper hinanden.
Alle kan være med – både nye og øvede. Der er plads til alle og erfaringen er, at keramikken ”går i blodet” på langt de fleste deltagere i værkstedet.
Indtil videre er der hold for voksne (fra 17 år og op) og hold for børn/forældre. Man kan se mulighederne/begivenhederne i værkstedets Facebook-gruppe. Her tilmelder man sig også til tiderne i værkstedet.
Man betaler pr. kg. ler man ønsker at bruge. Prisen for ler er inkl. ler, 2 x brænding og glasur.
Hvis du gerne vil vide mere om keramikværkstedet er du meget velkommen til at kontakte Jørgen på tlf. 60742046 eller på jkronbog@gmail.com
Vi glæder os til at se dig.



