Lystkogerne

Lystkogerne

En lystkoger er, en der koger, laver mad, fordi hun/han (næsten) ikke kan lade være. En lystkoger er nysgerrig og åben overfor at lære nye råvarer og nye tilberedningsmetoder at kende.

Lystkogerne i Ølholm er p.t. i 6. sæson og har været rundt om temaer som, spanske tapas, grønt smørrebrød, det græske køkken, temperering af chokolade, konditorkager, asiatisk mad, mormor-mad – anno 2024, salater, bønner og linser og meget mere.

Vi er 2 hold kvinder, der fast mødes 1x pr. mdr. – forår og efterår, i skolekøkkenet på Ølholm Skole.

Derudover ”Pop-Up” arrangementer – 2x hvert forår og 2x hvert efterår, hvor dels børnefamilier, dels mænd kan tilmelde sig – ligeledes i skolekøkkenet på Ølholm Skole.

Disse arrangementer er ikke en del af De Kreative Værksteder og forudsætter derfor ikke medlemskab.

Følg Lystkogerne i vores Facebook-gruppe.